Den 26. august 2021:
Klimaminister Dan Jørgensen besøgte i dag Tårup og Projekt Vild med Tårup, sammen med byrådsmedlem Sonja Marie Jensen (S)
Besøget er kommet i stand med baggrund i Sonja Maries interesse for de aktiviteter og initiativer vi tager i Tårup.
Efter et oplæg om Tårups udvikling og kvaliteter generelt, og om Projekt Vild med Tårup især, kom gæsterne med på en rundtur under Egen i det lidt blæsende og efterårsagtige vejr.
Humøret var højt trods regnvejr og blæst. Dan Jørgensen var imponeret over at vi også har en bindebom til heste.
Her ved birkelunden og et af de vilde bede projektgruppen har etableret, med støtte fra landsbyrådet.
Arne er en levende fortæller. Her handler det om alle græshopperne hjemme hos ham selv i hans vilde have.
Dan Jørgensen fortalte til projektgruppen at han selv har en vild grund ved sit sommerhus - som tak fik han et fint magnetskilt med hjem til postkassen - eller ministerbilen - og en pose vild frøblanding.
Besøget sluttede ved den nye petanquebane og i kaffehuset, hvor vi kunne stå i læ for den efterhånden kraftige regn og veksle synspunkter om udvikling af biodiversitet og bæredygtige landsbyer.
Et spændende besøg - ikke så tit vi har en minister på besøg i vores lille landsby. Tak for interessen og besøget.
© foto Arne Roymondt Buhrkall og Steen Jensen