Den 29. januar 2023:
Hvad er bedre end at komme ud i den friske luft og optimistisk håbe på at det snart er forår?
Vild med Tårup havde besluttet sig for at søndagen var den rigtige dag til at udplante tyttebær, blåbær og tørst i de udvidede vilde bede under egen i Tårup.
Erik, Arne og Arne mødtes ved de vilde bede og tog bestik af dagens opgaver.
Her var en hel trailerfuld planter at gå i gang med - landsbyrådet havde skaffet økonomien til beplantningen.
Jorden var jo på forhånd bearbejdet af Steffen Kildegaard - tak for det, og med de rigtige redskaber og folk lykkedes det da også, at få planterne i jorden. En hel lille lund af tyttebær og blåbær bliver det til mellem grilhytten og birkelunden.
Projektgruppen klarede også lige at få de nye æbletræer i jorden, hvor de gamle faldt.
Her er et billede af omfanget af planter der kom i jorden under Egen, denne søndag formiddag.
Tillid er godt - efterkontrol fungerer også godt - Arne er på inspektion i bedene om mandagen.
© foto Elsa og Arne Buhrkall